Fandt opskriften her men har ændret lidt i den, da jeg ikke tåler oksekød så godt. I stedet brugte jeg hakket kyllingekød, og det kan bestemt anbefales. Her får I opskriften, som jeg lavede den:
Kødsovs og grøntsager med bagt rodfrugtmos
4 personer eller 2 personer i 2 dage
1 kg kartofler
600 g gulerødder
½ dl mælk
Groft salt og peber
1 squash
1 stort rødløg
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
400 g hakket kyllingekød
2 ds. hakkede tomater
1 spsk oregano
1 tsk. sukker
2 spsk. rasp
Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i mindre stykker. Kog kartofler og halvdelen af gulerødderne møre i usaltet vand. Hæld vandet fra det, og mos grøntsagerne sammen med mælken til en grov mos. Smag til med salt.
Varm olien op i en gryde, brun kødet og tilsæt squash, løg og gulerødder, og steg dem med i 3 minutter. Tilsæt hvidløg og steg 1 minut. Kom tomater, oregano og sukker i og lad soven simre mens rodfrugtmosen laves færdig.
Kom kødsoven i et ovnfastfad, og dæk med mosen. Drys med rasp og bag i ca. 30 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader.
Hej Heidi!
SvarSletHvor ser det lækkert ud! Og hvor er det godt at du har fået lavet en blog! Vi vil helt sikkert læse fast med her! og tak for den søde kommentar på vores blog :-)
- Chris
Hej Chris,
SvarSletMange tak for det.. -jeg også glad for, at jeg endelig kom i gang med min egen blog, for det er nu lidt hyggeligt at sidde og nusse med tekst og billeder! :O)